sundvej.blogspot.com

torsdag den 13. december 2012

OPSKRIFTER - Kylling m. pomfritter og pomfritsovs (Detox)

* 1 hel lækker (gerne økologisk) kylling
*1 kg gulerødder
*3 rødbeder
*2 persillerødder
* Koldpresset ekstra jomfru Olivenolie
*"Salt til rodfrugter" fra Urteteket ell. Havsalt/maldonsalt blandet m. tørrede krydderurter fx salvie, brændenælde, estragon og basilikum
*Stærk paprika

* 2 pasteurisere æggeblommer
* Koldpressede mild olie fx. tidselolie, hørfrøolie, raps- eller mandel olie.
* salt & peber
* Tørret basilikum ell. tørret estragon
* Citronsaft

Læg kyllingen i et ovnfast fad m. rist. Fyld vand i bunden af risten, skyld kyllingen i koldt vand, skær evt overskydende fedt og gumpen af kyllingen. Læg kyllingen på faddet og drys paprika over. Sæt i oven på 160 grader på nederste ribbe.

Vask rodfrugterne, brug gerne økologiske. Skær dem i lange strimler, så firkantede med tynde som muligt, så de minder om alm. pomfritter. Læg dem i en bradepande, der er smurt med olivenolie. Svøb dem i alt den olivenolie, du ønsker (da de kun bages v/ 160 grader bevarer olien stadig sine sunde fedststoffer) Drys salt til rodfrugter eller din egen blanding over og sæt oven over kyllingen i ovnen.
Begge skal have ca. 2 1/2 time v/ 160 grader (ikke varmluft, da så temperaturen er mere en 160)

Gå evt. en dejlig tur og vend i rodfrugterne ca. 2 - 3 gange undervejs - de kan sagtens passe sig selv. Vend evt. kyllingen efter ca. 1 1/2 time, drys med paprika og steg videre. Brug gerne stegetermometer for at se, at kyllingen har fået nok eller se at væsken fra kyllingen er lys hvid og ikke rødlig.

Pomfritsovs laves ved at piske æggeblommerne få min. hvorefter du tilsætter olien i en TYND stråle, mens du fortsat pisker. Der skal bruges en del olie (men god samvittighed, da det er det rigtige olie og som dine celler elsker!!) så fortsæt til du har den konsistens, du ønsker. Gerne en smule tykkere. Smag til med citronsaft og basilikum/estragon - VOIlA!! ;))



søndag den 9. december 2012

OPSKRIFTER - Brunkager (Detox og smager som mormors, måske bedre ;)



Brunkager

  • 300 g cachewnødder
  • 175 g soltørrede dadler u. sten
  • 75 g ægte smør, økologisk
  • 1 - 1 1/2 pose brunkagekrydderier fra dr. Oetker
Smelt smørret i en gryde og blend det sammen med resten af ingredienserne i en foodprocesser.

Rul dejen i bagepapir til en rynd tyk pølse og læg i fryseren i ca. 1 time, til dejen kan skæres uden at klæbe til kniven.

Beklæd en bradepande med bagepapir. Skær pølsen i så tynde skiver som muligt og læg på bagepapiret. 

Bag brunkagerne på midterste rille ved 160 grader i ca. 10 min. Hvis du oplever, at der er stor farveforskel, alt efter hvor på bradepanden, kagerne har lagt, så sæt evt. bradepladen en rille ned og sær ovnen på varmluft.

FIF: Rul evt. dejen ud mellem to stykker bagepapir og stik dejen ud med skabeloner til kager - fx hjerte, kagemand, stjerne mv.


Inspireret af Moderskabet, www.moderskabet.dk  

tirsdag den 4. december 2012

KÆRLIGHED - Hvorfor vælger du at spise, som du gør?

Hvorfor vælger du at spise, som du gør?

Vi spiser ikke kun for at blive mætte! Kroppen har også brug for at få de råvarer, som bl.a. indeholder de mineraler, vitaminer, proteiner til at opbygge kroppen med, sund og langsomme kulhydrater, der sikrer os energi i løbet af dagen, og sundt fedt, der er en essentiel del af kroppen.

Men mad og kost er så meget mere end det! Vores kroppe er fantastiske. Den kan sendeb signaler, der fortæller os, at vi har brug for en bestemt fødevare, hvor vi er i magel tilstand. Et velkendt signal er, når energien er ved at dale, g måske er noget så langt at du er ved at gå sukkerkold. Din krop skriger bare efter nogle hurtige kulhydrater, som vi kan omsætte til glukose/sukker, så vi får ny energi. Men jeg tror ikke, at vi længere er så gode til at lytte til vores krop, så vi vælger det rigtige. Vi har i det samfund, vi lever i lullet kroppen ind i en sukkersang eller lagt låg på kroppens signaler med mælke- og kornprodukter, som hæmmer vores kroppe i at fungerer optimalt. Derfor vælger vi de billige produkter, de produkter, vi er vant til at købe trods en masse skadelige tilsætningstoffer, emulgator mv. der er i produktet, og ved ikke, om det faktisk var det kroppen bad om - det virkede bare på en eller anden måde .. :)

Men èn ting, jeg tror vi er blevet eksperter i, i vores samfund er at finde fødevarer, der kan dulme, opkvikke, sløve os, Vi vælger ikke dette fordi, vi er ikke er gode ved os selv. For det føste er alle disse produkter, som ikke er gode for vores kroppe, noget vi har lært er okay at spise! Men for det andet mener jeg, at vi lever i en tidsalder, hvor vi har så mange forventninger til, hvad vi skal være (i sær fra mediernes manipulerende teater), forventninger til præstation, forventninger til os selv og i vores forskellige roller - forælder, byttedyr, ægtefælle, ven - samtidig med, at vi det stresser os, at vi ikke ved hvordan, ser fordel i eller har mod på at udleve vores sande selv, og stresses af ydre såsom indre påvirkninger fra andre og os selv, at det næsten er "nødvendigt" at have forskellige stimuli til krop og sind. Så de eftervirkninger, som dette oftest meget usunde og giftige mad gør ved vores kroppe har slet ingen betydning i forhold til den virkning, vi oplever ved at spise det - Kaffe giver os (tror vi) mere energi (til sidst er vi bare afhængige og kroppen/sindet skal til sidst sparkes i gang med koffein) Kager og brød, fede fødevarer og mælkeprodukter beroliger, trøster, belønner os, gør os trætte, så vi får en undskyldning til at gå i seng eller tage en pause, selvom det næsten ikke er lovligt, når man er voksen - og vi har da næsten heller ikke "tid" til det. Så den "gevinst" du opnår ved det, er bedre for dig en bivirkningerne - lig pt.!! På lang sigt?? Så det er et her og nu behov!

Hvis vi ønsker at tage det spadestik dybere, vil vi opdage, at den måde vi spiser på hænger sammen med vores emotionelle og kognitive verden - meget mere en det hænger sammen med kroppens funktioner og behov. Derfor kan du vælge at undersøge, hvilke fødevarer du "bruger" på bestemte følelser (ensomhed, savn, glæde, "hygge" utilstrækkelighed mv.), ydre forventninger (følelsen af at du er god nok, du omgiver dig med de rigtige mennesker mv), ved en deadline (præstation, ydelse, hurtig tankegang mv.) belønninger etc. Når du så bliver bevidst om, at du fx lige i disse dage spiser alt, hvad der er sødt, giver hurtig energi (pomfritter, chips, vingummier (slik generelt) og du ser på, hvad der sker i dit liv lige nu fx.  du skal til en stor fest med nye mennesker på lørdag og er måske en smule ængstelig om du  kan snakke med nogen, om du er god nok, sjov nok, sød nok, mv. At du skal til en jobsamtale om 3 dage, at dine svigerforældre kommer på besøg i 3 dage her i julen mv.  Så kan du roligt drage den konklusion, at du bruger den mad du spiser lige nu til fx. at dulme de følelser, så du igen kan fungere normalt på dit arbejde uden at opleve usikkerhed mv. 

Hvilke madvarer og følelser, oplevelser, ydre eller indre situationer mv. der hører til hinanden er helt individuelle - der er en mere generel forståelse, som jeg håber at blive klogere på i min kommende uddannelse i jan. 2013 :)) Men umiddelbart er vi alle forskellige og specielle på vores egen skønne måde, så lær dig selv at kende :)

Når du så kan begynde at se sammenhænge, og at du begynder at være sammen med dig selv ved at undersøge dine følelser, tanker mv. så kan du roligt begynde at være der for dig selv i stedet for at "bruge" madvarer. - Det er selvfølgelig mere kompleks og mange af os nyder gavn af professionelle til at hjælpe os med at forstå og rumme (acceptere og tilgive) de forskellige følelser, oplevelser, opdragelsesnormer mv. vi bærer i os - og guide os videre til en dybere mening, selvforståelse, selvaccept og selvkærlighed/selvværd.

Bekræftelse/affirmation: Jeg giver mig selv lov til at med kærlighed at rumme hele mig og alle de følelser og tanker jeg indeholder, så jeg ikke længere behøver at projektere det over i mad. Med kærlighed accepterer jeg mit selv og min krops signaler. Jeg vælger at spise sund og nærende kost.

Just a litlle thought :)
Kærlige tanker <3

OPSKRIFTER - Pandekager - super lækre søde detox



Pandekager - detox

10 æg
3 modne bananer
Kokosolie uden smag/ægte økologisk smør (gerne gammeldags kærnet)


Mos bananerne, evt. blend dem fint med en stavblender. 
Pisk æggene sammen med bananmosen

Varm en pande op med kokosolie/ og smør. Fordel en suppeske med dej ud på panden og fordel dejen på hele panden - tynd, mellem eller tyk efter smag. Vend pandekagen, når den er mærkebrun (du kan se, den er svag brun i sidderne)

Servér varme - kan sagtens spises uden noget eller lav din egen sunde topping

Hvis du oplever, at dejen skeller på panden og e svær at vende, så tilsæt mere æg, fx to æg.

FIF: Nutallecreme af 10 friske dadler uden sten, 2 spsk kakaopulver (ægte kakao) 3 spsk kokosolie uden smag  - blend massen sammen med en stavblender.
Daddelpuré af 10 friske dadler uden sten opkogt i en lille gryde med vand lige dækket over sid. Spæd evt. mere vand i og rør rundt og  afkøl en smule

Du kan også bruge dejen i dit vaffeljern  og lave vafler af dejen 
eller små amerikanske pandekager;)

Tilsæt ikke citron, da dejen derved skiller på den varme pande, men tilsæt evt. en smule kardemomme eller vanilie, når du vil prøve en ny smag :)

Kærlige tanker <3



Pandekagerne er inspireret af Pernille Damore http://www.pernilledamore.com/audio/

OPSKRIFTER - Syrlig smoothie (detox)

Syrlig smoothie

Ca. 3 store glas

1 banan
150 gr frosne bær (gerne skovbær for den syrlige smag)
1/2 økologisk citron med skræl
5 - 7 cm ananas + den hårde midte
1 håndfuld mandler
Koldt vand fra hanen på slum - 3 -5 deciliter evt. mere eller mindre, prøv dig frem for din konsistens (jeg hælder altid direkte i, så det er altid på øjemål ;)

Kør alle ingredienserne i en blender til det er en fin drik uden stykker i.

FIF: Mandler + vand = mandelmælk og kan være basen i alle smoothies, hvis du er på stenalderkost, detox mv. hvor du ikke bruger risdrik. Soyamælk kan bruges, men jeg er ikke vild med soyas egenskaber i vores krop så det bruger jeg ikke. 

Kærlige tanker <3 

tirsdag den 6. november 2012

OPSKRIFTER - Scramble æg m. grøntsager i karry

Til ca. 4 personer

* 1 rød peberfrugt i fine tern
* 1/2 broccoli med stilk i fine stykker
* 1/2 blomkål i fine stykker
* 1 revet gulerød
* 1/2 squash
* 2 tsk gurkemeje
* 2 tsk karry
* Sten- eller havsalt
* Friskkværnet sort peber

Steges i:
Koldpresset Olivenolie & Koldpresset kokosolie (uden smag fx Cocosa)  i forholdet 1:1

Opvarm olivenolie og kokosolie i forholdet 1:1. Tilsæt 1 spsk karry, 1 spsk gurkemeje og lidt salt og peber. Lad krydderierne bruse let op og bland med olien. Tilsæt alle grøntsagerne og svits til de er møre 5-10 min. Tag grøntsagerne fra på en tallerken eller lign.

Opvarm igen lidt olivenolie og kokosolie 1:1. Tilsæt 1 tsk gurkemeje, 1 tsk karry, lidt salt og peber. Lad det bruse let op. Pisk æggene sammen i en skål og hæld på panden. Rør i det, så det bliver skramblet æg. Inden æggene er helt scramble, tilsæt grøntsagsblandindingen, så den når at blive varmet med igen.


Server varm evt. med et glas morgensmoothies til :)

FIF: Undlad evt. nogle af grøntsagerne og lav retten mere enkel.Tilsæt andre grøntsager som løg, hvidløg, søde kartofler, rødbeder mv. Kun fantasisen sætter grænsen.Tilsæt evt. frosne rejer med eller uden grøntsagsblandingen.Du kan også vælge at tage retten med som madpakke, den smager lækkert kold og opfylder behovet for kulhydrater og proteiner :)

OPSKRIFTER - Marcipan-chokokugler


Marcipan-chokokugler

* 150 g mandler
*150 g hasselnødder
* 4 spsk ren kakaopulver
* 300 g friske dadler uden sten
* Fintrevet skal af 1 økologisk appelsin
* 2 spsk koldpresset hørfrøolie eller jomfruolivenolie
*2 tsk vanillepulver eller 1/2 stang vanille

Kør alle ingredienserne i en foodprosesser til dejen minder om marcipan i konsistensen. Tril til passende kugler. Stilles køligt.



FIF: 

Skift evt. den revne skal ud med skallen fra 1 økologisk citron.
Kuglerne kan evt. trilles i Sukrinflormelis eller i appelsinskal for lækker julekonfekt :) 






fredag den 26. oktober 2012

OPSKRIFTER - Uforglemmelig mandel-daddel-appelsinkage

Opskrift
* 400 g dadler (500 g hvis du bruger grapefrugt i stedet for appelsin)
* 200 g mandler (300 g hvis du bruger grapefrugt i stedet for appelsin)
* 5 - 6 spsk ekstra jomfrukokusolie eller rapsolie
* Fintrevet skal og friskpresset saft af 1 økologisk appelsin eller grapefrugt
* 1 tsk vaniliePULVER eller 1/2 stang vanilie, finthakket
* 2 tsk kanel (kan udelades hvis du ikke ønsker kanelsmagen)
* 1 meget lille knivspids hav- eller stensalt
* 1 meget lille smule friskkværnet sort peber
* 5 - 6 mellemstore æg

Kør alle ingredienser på en foodprocesser i et par minutter, til du har en jævn masse, der minder lidt om marcipan i konsistensen. Tilsæt æggene et efter et, mens foodprocesseren kører.


Kom dejen i en smurt bradepande, tærteform, muffinsforme eller andet efter ønske og bag kagen i 35 - 45 min ved 160 grader. på en af de nederste ribber. Lad kagen køle af, inden den serveres elle pyntes.


Fif:

Prøv at erstatte mandler helt eller delvist med hasselnødder, cashewnødder eller pinjekerne.
Appelsin kan erstattes med citron
Tilsæt 2 bananer og/eller 6-8 spsk ren kakaopulver, så har du en banan-chokoladekage, virkelig lækker.
Ønsker du en plumcake, så marinerer du et par 100 g grofthakket tørret frugt i en passen alkoholisk drik (f.eks. gin eller rom) Dræn de tørrede frugter og vend i dejen, efter du har kørt dejen i foodprocesseren.
Top evt. kagen med Sukrin-melis som glasur, der er et natuligt alternativ til flormelis. Påvirker ikke blodsukkeret, er tandvenligt, 100 % naturligt sødemiddel fra naturen og indeholder ingen kalorier. Bruges som alm. flormelis, tilsæt evt. ren kakaopulver for mørk glasur.

Sundhedstip:

Mandler fyldt med magnesium og L-arginin til blodtryk og blodårer.
Appelsinskal fyldt med den æteriske olie limolen, der dulmer mavesår.
Og kanel sænker både blodsukker, kolesterol og triglycerider effektivt, når bare man får et par gram i døgnet.


Grundopskrift på kage fra Oscar Umahro Cadogan "Køkkenrevolutionen på høje hæle" http://www.umahro.dk/

tirsdag den 17. juli 2012

OPSKRIFTER - Smoothies!

Jeg ved, at der er nogle, der har efterspurgt på gode opskrifter på smoothies. Den opskrift jeg bruger lige nu, handler kun om at få de nødvendige essentielle olier, protein, blåbær og avokado, så det er ikke ret meget en smagsnyder for dem, der lægger vægt på det ;0) Det går dog rent ind hos børnene herhjemme, så er jeg også sikker på de får de kolde olier, hamp, kæmpenatlys- og hørfrøolie og mandelolie - tilsat et håndfuld frosne blåbær, 1 avokado, 1 banan,, mandler, 2 spsk hamp- eller ærteprotein og rismælk.

Det nemt at lave smoothies, når man først kender basen. Det er vigtigt at have noget, der gør konsistensen cremet, fx banan eller avokado (banan er perfekt, da den er sød i smagen. Derefter skal der gerne lidt frosne bær i for at få en kold og mere mere softice-konsistens, Hvis man ønsker en frugt smoothies kan der tilsættes alle former for frugt. Jeg synes dog de bedste frugter til at lave en mild og afrundet smoothies af, er med alle former for meloner, mango, ananas og papaya. Hvis man ønsker en speciel og meget sund smoothies kan man tilsætte krydderurter som bredbladet persille og spinat, ingefær, kanel - kun fantasien sætter grænser <3 Og tilslut skal der tilsættes en væske. Prøv med isterninger og rismælk, soyamælk, mandelmælk, havremælk eller hvad du foretrækker. Jeg anbefaler dog rismælk eller mandelmælk, da de er naturligt søde og milde i smagen :))

Nogle ønsker at tilsætte youghurt, cremefraise, ymer mv., og bare bruge alm. mælk. Til mælken vil jeg dog sige, at den skummer meget, så den er ikke så god til det. Men generelt er jeg ikke meget for mælk og mælkeprodukter :)) Min krop kan ikke særlig godt med for meget mælkeprodukter og desuden mener jeg ikke det er så sundt :) (Hvis der er nogle der ønsker at vide mere om det emne, så skriv og jeg vil lave et indlæg om det og med henvisninger til kilder, hjemmesider, forskning m.m. ;0)

- Når jeg får lavet en anden smoothies end min morgenbooster oven over, så laver jeg et oplæg herinde <3

FIF: Prøv at få dine vitaminer ved at kaste 2 bladsilleri eller andet let grønsager i smoothies. Det er dejligt forfriskende :) Eller lav juicer ved siden af, som du drikker i løbet af din dag (wauw det er opkvikkende og foryngende)

mandag den 9. juli 2012

OPSKRIFTER - Lagkagebunde og Lagkage (Selvfølgelig sød uden sukker ;)



Lagkagebunde 2 stk.

* 60 gr kokosolie (gerne Cocosa uden smagen af kokos
* 135 g xylitol (birkesød) eller ren sukrin
* 4 æg
* 1 tsk vaniljepulver
* En meget lille knivspids havsalt
* Fintrevet skal af 1/2 appelsin eller 1 citron
*150 g quinoamel

Smør en rund form evt. en tærteform på ca. 25 cm i diameter med kokosolie og drys med lidt quinoamal og tænd ovnen på 170 grader.
Varm kokosolien til fingervarm.
Pisk æg og xylitol til en luftig masse i ca. 5 min. med en elpisker, og vend forsigtigt melet i ad 2 - 3 omgange. Vend herefter den smeltede kokosolie i dejen og hæld dejen i tærteformen.

Bag på en af de nederste ribber i ca. 30 min. ved 170 grader.
Lagkagebundene er færdige, når overfladen er brun og så fast, at den springer tilbage, hvis du trykker den let med fingeren. Hvis aftrykket bliver er de ikke færdige.

Lad lagkagebunden stå i 5 min. og samle sig, inden den vendes forsigtigt ud.
Del lagkagebunde i 2 ved at skære den midt over med en lang skarp kniv.

FIF: Prøv at erstatte 35 g quinoamel med ren økologisk kakaopulver - Så har du chokoladekagebunde.

Enkel og lækker Lagkage med 3 eller 4 lag!

* 2 portioner af ovenstående lagkagebunde (chokoladelagkagebunde), så der bliver 1 tyk til bunden og 3 alm. eller 4 alm. bunde
* Frugt til hvert lag - fx 1 lag banan, 1 lag kiwi, 1 lag banan og 1 lag jorbær øverst
* Dobbelt eller tredobbelt Kagecreme (se opskriften her på Sund Vej)

Skær alle frugterne i skiver og halver evt. jordbærene.

Smør bunden med et godt lag kagecreme, kom frugt på ved at starte med at lægge skiverne på udefra i en cirkel og indad.
Dæk frugtskiverne med kagecreme og put en lagkagebund oven på. Gentag med at smørebunden, lægge frugtskiverne på og dæk skiverne med kagecreme og afslut med en lagkagebund til du ikke har flere bunde.
Afslut toppen ved at smøre med kagecreme og lægge jordbær på.
Tilslut smøres siderne af lagkagen med kagecreme og lagkagen stilles på køl. 

FIF: Tag lagkagen ud 1/2 time før servering, så smager den bedst. Lav evt. lagkagen dagen før den skal bruges, da en lagkage har godt af at trække (lige som lasagne) og så sparer du selv tiden til at lave andet lækkert mad ;0)



Grundopskrift på lagkagebunde fra Oscar Umahro Cadogan "Køkkenrevolutionen for hele familien"http://www.umahro.dk/


OPSKRIFTER - Sød kartoffelsuppe med oliven

* 1/2 l vand
* 2 fed hvidløg, pressede
* 1 tsk urtebouillon (Herbamare uden sukker)
* 1/4 tsk fishsauce
* 1 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker :)
* 1 tsk stødt kanel
* Lidt hav- eller stensalt
* Friskkværnet peber
* 300 g søde kartofler, skrubbede og skåret i grove tern
* 50 gr. grønne oliven uden sten
* 2 spsk ekstra jumfroolivenolie
* 2 spsk citronsaft

Bring vand i kog med urtebouillon, hvidløg, fishsoauce, vanilje, kanel, salt og peber. Tilsæt de søde kartofler og grønne oliven og lad dem koge under låg i præcis 5 min.

Blend alt suppen sammen med olivenolie og citron saft.

FIF:  For proteinrig suppe, kom 100 - 200 g rejer i eller brund 200 g oksekød i tern og kom i suppen

Grundopskrift fra Oscar Umahro Cadogan "Køkkenrevolutionen på høje hæle"
http://www.umahro.dk/

OPSKRIFTER - Kagecreme, foryngende og sund



Til 1 Lagkage med bund, 2 lag og en top bruges dobbelt eller tredobbelt op af opskriften


* 1 banan
* 1 mango
* Reven skal og saften af 1 appelsin eller citron
* 2 tsk vaniljepulver (ikke sukker)
*1 dl mandelolie eller hørfrø eller blanding :) (Mandelolien er mere smagsneutral)

Kør alle ingredienser på en blender til cremen er tyk og ensformig. Hvis cremen er blevet varm under processen, kan den stilles på køl, for at blive tyk. Man kan også sagtens arbejde med den tynd, så snart den kommer på køl bliver den tyk :)


Grundopskrift fra Oscar Umahro Cadogan "Køkkenrevolutionen for hele familien"
http://www.umahro.dk/

OPSKRIFTER - Hørfrøboller (de bedste Detox/Stenalder ever)


Hørfrøboller


kjdlkgjlkfdjgl* 200 g solsikkekerne malet fint i en blender
* 250 g hørfrø blendet fint i en blender
* 300 g mandler også blendet fint til mel
* 500 g fintrevet gulerødder
* Fint revet skal og saften af 1 stor citron
* 6 æg
* 1/2 tsk havsalt
* 1 tsk stødt kanel
* 1 tsk stødt allehånde
* 1 tsk stødt ingefær

Kom ingredienserne i en skål og rør det hele godt sammen. Form bollerne i passende størrelser og sæt på bagepapir.

Bages ved 160 grader i ca. 30 - 40 min, alt efter bollernes størrelse.

FIF: De er også vildt lækre uden pålæg, så snup et par med  i tasken på farten, så er du sikret et stabilt blodsukker hele dagen ;0)

tirsdag den 19. juni 2012

KÆRLIGHED - Åndedrag

Hvilke 3 (4) ting kan et menneske ikke leve uden og vil forårsage døden??
  1. Luft
  2. Vand
  3. Mad
  4. Kærlighed/omsorg
Disse er nævnt i rækkefølge af vigtighed og jeg har taget kærlighed med, da fx. et spædbarn kan vælge at lukke af og stoppe kroppens kredsløb og hjerte, hvis det ikke oplever varme, kærlighed og tryghed. Men det er ikke det relevante i denne sammenhæng ;0)

Hvilken af de disse 3 (4) ting giver vi mest opmærksomhed i vores dagligdag? - Mad! Hmm! Vi er heldige, hvis vi engang imellem husker os selv på at drikke vand, gerne 2 1/2 liter om dagen, men at tænke over vores åndedræt virker for de fleste unødvendigt!

Luft healer, luft er nødvendigt helt ned på celleplan (ilt) og den måde, vi trækker vejret på, kan enten støtte vores krop, sind og sjæl eller nedbryde. 

Prøv op til flere gange dagligt at øve dig i at tage 3 - 4 dybe indåndinger - i sær når du føler dig i stressende situationer. Du vil ret hurtigt opleve en unik forskel på den måde, du håndterer forskellige situationer på ;)

Jeg synes også, at vand og kost skal have ligeså meget opmærksomhed - Det skylder vi nu engang vores krop for alt det storslåede arbejde, den gør for os hver dag! :)

Til slut vil jeg lige nævne, at vi ofte fokuserer (for)meget på kærlighed/forhold til andre, og at vi i den vestlige verden tit forbinder kærlighed med at få fra andre mennesker og ydre omgivelser i stedet for at finde kærligheden inden fra - inde i vores selv <3

PLANLÆGNINGSTAVLE - Perfekt til overblik

En planlægningstavle er perfekt for mig til at holde fokus i en travl hverdag. 

I forhold til madplan sætter jeg mig ned hver torsdag/fredag og laver en madplan over hele ugen. Den indeholder alt fra morgenmad, mellemmåltid, snack etc. Det kan godt tage tid, men jeg synes, det er givet godt ud i stedet for hver anden dag at stresse over, hvad vi nu skal spise. Desuden tilfører jeg kort, hvor jeg kan finde opskrifterne og evt. hvor lang tids forberedelse, så jeg & Kasper kommer i gang tids nok ;0)
Derefter skriver jeg en indkøbsliste, der dækker hele ugen. kun frisk fisk er det eneste, vi skal købe de dage, vi skal have fisk. Og så er det ellers ud at handle ind!! Det synes jeg godt kan tage sin tid, da vi ofte skal i flere forskellige butikker, men generelt er tiden lagt godt ud til et fyldt køleskab og styr på madsituationen :)

Jeg synes også, at det er en god idé at have en ugeplan over sin motion, ligesom at have en vægkalender til familiens sociale arrangementer. 
I min motionsplan er lagt helt skemaagtigt ind, hvad tid og hvilken form for motion, jeg vil dyrke. Jeg ændrer sommetider i den, hvis jeg er blevet inspireret eller hvis jeg har opdaget, at der er noget, der fungerer bedre for mig. - Planen lyder nogenlunde sådan her;  hver dag, 5.00 Meditation & MorgenYoga - mandag & torsdag Yoga på hold. Resten af ugens dage kl. 20.00 Meditation & GodnatYoga.  Onsdag & lørdag kl. 19.00 Styrketræning til Birgitte Nymann. - Jeg er samtidig fleksibel og sød ved mig selv, så hvis der kommer andre spændende planer, tillader jeg mig selv at springe over. Det føler jeg kun, at jeg kan gøre, netop fordi jeg dyrker regelmæssig motion.

tirsdag den 5. juni 2012

PLEJE - Hjemmelavet Badesalt

• 250 g fint Himalaya Salt
• Koldpressede olie fx Olivenolie eller Mandelolie
• 3 dråber æterisk olie fx Lavendelolie eller Rosentræolie
• Glas med patentlåg

Rør salt og olie sammen i glasset. Der skal så meget olie i, at det lægger sig på overfladen, når det har stået urørt i nogle min. Men det er bare at prøve sig frem og finde sin egen konsistens. Herefter tilsættes duft, hvis det ønskes. Hvis du bruger Mandelolie, synes jeg godt, den kan være uden duft, men med Olivenolie foretrækker jeg en smule duft, da Olivenolie kan duftes.

FIF: Brug en tørbørste og skrub dig inden du går i bad, så blodcirkulationen rigtig kommer igang. Brug badesaltet i stedet for sæbe under bruseren og lige inden du slukker vandet, skruer du over på koldt koldt vand og mærker suset ;0) Husk at trække vejret dybt og pust ud - udåndingen afspænder de ellers sammentrækkede muskler.

Jeg bruger selv Mandelolie som bodycreme bagefter. Det kan man også selv lave med lækker dufte eller bare bruge det rent fra flasken.

Hvis man spiser sunde olier hver dag, behøver man tit ikke creme, da huden selv kan vedligeholde og fugte sig

lørdag den 2. juni 2012

AFFIRMATION - Selvværd

Hvornår føler man selvværd? Er selvværd en følelse, man fødes med, opdrages til at have eller som vokser med livet? Jeg tror ens forældre kan påvirke ens selvfølelse i en negativ eller i en positiv retning, men at man derefter selv kan tage ansvar for at få den til at vokse.

Selvværd handler for mig om, at man føler og ved med sin intelligente hjerne og dybt dybt inde i si sjæl, at man er god nok, og at man er noget værd, også selvom man kommer til at lave en lille fejl. At man er vild med sig selv, fordi man fx synes, at man tacklede en situation flot, at man kan lide sine forskellige egenskaber og anerkender sig selv og elsker at være sig selv, sin krop og sit sind.

Hmm. Det lyder da også nemt! Men nogen vil nok sige, at det faktisk kan være temmelig svært at holde af sig selv og synes, at man er ok. En af grundene til det, tænker jeg at vi med alle de internationale medier kan blive indoktrineret med, hvordan man skal se ud, reagere, sove, spise, grine af mv. Noget som er acceptabelt i én kultur kan være uacceptabelt i en anden. Derfor synes jeg, at vi skal tænke på, at det er ikke altid samfundet, medierne mv, der har ret, kun fordi de siger det. 

Men hvordan får man så mere selvværd, hvis det er det, man stiler efter!? Først skal man lære sig selv at kende. Det kan man gøre ved at begynde at lytte til sig selv - Læg mærke til, hvad der foregår af forskellige "stemmer" (altså dine egne indlærte rettesnore) i hovedet i forskellige situationer. Hvornår roser du dig selv? Hvornår skælder du dig selv ud? Er der flere stemmer samtidig og er de modstridende? Dette vil fortælle dig noget om, hvilke fordomme du har overfor dig selv og andre, hvad du synes er ok, godt, skidt, ja alt! De er dine små "hjælpere" til at fungere i hverdagen og i det sociale liv. Hvis man ikke føler, at man har så meget selvværd, kan det skyldes, at disse "hjælpere" ikke hjælper dig, men mere er negative indlærte vaner. Læg også mærke til, når du er helt alene eller ikke laver noget (fx i bussen, i en kø) hvad du tænker. Dette vil give dig muligheden for at være kritisk over, om det er sådan du har lyst til at tænke om dig selv og om andre. 

Når du begynder at blive mere bevidst om, hvad der foregår inden i dig, mener jeg, at man også bevidst kan begynde at vælge. At være fri til at vælge, hvordan man vil tænke om sig selv, om omverdenen, hvad man tænker at omverdenen tænker om én, ja for det er jo ikke sikkert, man har ret, og derfor er det dit valg nu, hvad du vil tænke.

Kloge mennesker siger, bl.a. Einstein, at det man føler og tænker er det, der er virkelighed, at stof dannes af tanker! Så er det vel bare at gå i gang med at sige til stemmen, der siger "åh du er altså også så glemsom" - "ja det kan godt være du siger det, men jeg er ikke enig. Fra nu af vil jeg være god til at huske.. Ja jeg er faktisk god til at huske. Gud, hvor er jeg god til at huske. Mmm, jeg er faktisk ok.." Ja en lille kærlig samtale med sig selv er vel altid på sin plads ;)) 

Men husk på! Kæmp ikke imod dine negative følelser eller de tanker, du ikke synes er gode for dig. Kamp avler kamp og vil resultere i, at det bliver sværere for dig. Der kan komme vredesfølelser og man kan blive skuffet over, at man bare ikke kan finde ud af det. men det er ikke det, vi ønsker. Vi ønsker, at vi skal holde mere af os selv og mærke vores selvværd. Derfor! Vær god ved dig selv. bær over med dig selv, hvis det ikke lige lykkes eller virker uoverskueligt. Et menneske skal ikke dømmes for sine fejl, men lysten til at ændre dem :) Og pointen er jo, at vi kommer til at holde mere af os selv - selvværd - og efter min mening er det, at holde af sig selv ALL ROUND på godt og på skidt!

Mærkeligt nok, så kan man tro så meget på en ting, at man VED, at det er virkeligt. Men hvis man så ser det fra et andet perspektiv længe nok, så kan ens tro på det ændre sig.

Bekræftelse: Jeg ved, at jeg er god nok. Jeg gør mit bedste hver dag. Jeg giver mig selv lov til at være mig med alle de fejl, jeg har og med alle de fantastiske egenskaber, jeg har. Jeg udvikler mig hver dag til det bedre, og jeg elsker mit selv. Lige nu ved jeg, at jeg er god nok.

OPSKRIFTER - Tomatketchup på rosiner

  • 1 finthalkket løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 tsk paprika
  • 3 spsk hvidvinds- eller æblecidereddike
  • 3 - 4 spsk mørke rosiner
Sauter løg, hvidløg, salt og peber i en gryde ved lav varme i olivenolien i 10 - 15 min. Løgene må ikke blive brune, men skal være klare og bløde.
Tilsæt de hakkede tomater, paprika, eddike og rosiner og bring det i kog. Skru derefter ned for varmen og lad simre i 30 - 45 min. Spis ketchuppen sådan eller blend den fin med en stavblender :) Smag evt. til med ekstra eddike.

Opskriften kan virke lidt tidskrævende, men det hele passer faktisk sig selv undervejs, og den er i hvert fald hele umagen værd ;)) Sund og vildt lækker

FIF: For at få en stærk ketchup bruges stærk paprika og en del mere end det anviste. Husk, at ketchuppen smager mildere, når den bliver kold.
Lav evt. dobbelt portion og frys ned i portioner i glaskrukker, så har du til næste gang du skal have kartoffelmos, spaghetti eller lave pølsehorn! Mmmm

Grundopskrift fra Oscar Umahro Codagan "Køkkenrevolutionen på høje hæle"
http://www.umahro.dk/

OPSKRIFTER - Pølsehorn m. ketchup

Vildt lækre pølsehorn - 20 stk.



  • 50 g gør
  • 2 dl lunken vand
  • 2 dl (ris)mælk
  • 1 tsk salt
  • 2 æg
  • 2 dl olivenolie
  • Fuldkorns Speltmel
  • 10 pølser 
  • Ca. 1/2 liter hjemmelavet ketchup (se opskriften her på bloggen!)

Smuldr gæren og rør sammen med vand og salt. Tilsæt mælk, æg og olivenolie og rør sammen. Tilsæt tilsidst melet og ælt godt sammen. 
Lad hæve i 30 min.
Del dejen i 20 lige store dele fx i først 4 store stykker og så 4 gange mere af hver enkelt stykke. Klip pølserne over på midten og rul dejstykkerne ud, placer 3 tsk ketchup i den ene ende, læg pølsen på ketchuppen og rul sammen og luk godt i ender, så ketchuppen bliver i hornet.

Efterhæv i 10 min. og bag på midterste rille v/ 220 grader i 12 - 15 min. Lad dem køle af på rist.

Opskriften er ikke DETOX, da der er mel i, men 100 % fuldkorn, uden sukker og uden mælkeprodukter, hvis man ønsker dette :)

FIF: (Pølser fra Hanegal er virkelig lækre, uden E- nr. tilsætningsstoffer, æg, mælk og gluten Prøv evt. deres kyllingepølser)


mandag den 28. maj 2012

MORGEN - lidt/meget om kost

Jeg tror, at det er vigtigt med både proteiner og kulhydrater til alle dagens hovedmåltid - morgenmaden, frokost og aftensmad. Fordelingen er 1/3 del proteiner og 2/3 del kulhydrater. Det skal gerne være langsomme kulhydrater som grøntsager, linser, bønner, frø, kerner og nødder. Proteinet kan komme fra ko, okse, lam, æg, fisk, kylling - ja alt, hvad der har haft en mor! ;) Når morgenmaden er sammensat således vil blodsukkerret, og derved humøret ligge stabilt hele dagen, og signaler om sult (ikke sukkertrang) og tørst vil være nemmere at høre resten af dagen - du giver din krop en perfekt start! 100 % fuldkornsprodukter som havregryn, grød af hirseflager, byg mv. er også sundt pga. fibre vitaminer etc., men det lille problem er, at korn indeholder meget mere kulhydrat (energi) pr. 100 g en grøntsager. Vores kroppe er ikke gearet til at få så meget kulhydrat, og det kan belaste kroppen. Vores kroppe er i princippet slet ikke beregnede til at spise kornprodukter og mælkeprodukter fra andre pattedyr. Det er kun 11.000 år siden vi blev agerbønner. Korn (100 % FULD), ris og quiñoa har dog rigtig mange gode egenskaber, og derfor mener jeg, at det i begrænsede mængder er sundt. Bare ikke hvis vi baserer vores mad på det, som man ofte gør i Danmark - det kan være en helt udfordring at lave mad uden korn, ris, mælk, kartofler og sukker! ;0)
Desuden er det essentielt at få sundt fedt til bl.a hjernen HVER DAG gerne 5 -6 spsk fuld. Dette bidrager desuden også til mæthedsfølelsen. Det er vigtigt at det er koldpressede olier eller mekanisk pressede (hvis det ikke står på flasken, så er det IKKE) og at det er 100 % fedt! Hvis der fx står 82 % fedt i varedeklarationen, så er de sidste 18 % fx vand. Det lyder ikke så slemt, men for at vand og olie kan blandes, skal der tilsættes en emulgator, så vandet bindes til olien, og dette behøver producenten ikke deklarere :( Det er desuden vigtigt at behandle olier med omhu. Bl.a. Hørfrø, tidselolie og rapsolie er meget ustabile olier (flerumættede) og har brug for at være på køl. Hvis en olie smager grimt, så er det oftest fordi den allerede er harsk/dårlig inden man køber den måske pga. forkert opbevaring. Husk olier til opvarmning er bl.a. olivenolie eller kokosolier, dog til max 160 grader.

Jeg sætter altid et æggebærer halvt fyldt med olie på morgenbordet til hver af os, så er vi sikre på at få vores olie. Desuden laver jeg tit morgenmaden aftenen før, mens jeg går og rydder op efter dagen, så er den klar de morgener, hvor der kan være lidt run på. Hvis jeg laver en god portion, så er der også til aftensmaden, så vi bare kan hygge os og lege efter arbejde <3

onsdag den 23. maj 2012

OPSKRIFTER - Stenalderbrød - Rugbrød u. mel (Detox)

Stenalderbrød x 2 opskrifter

  • 200 g mandler, blended til mel
  • 200 g valnødder, blended til mel
  • 200 g hørfrø kerner kørt i blener eller kaffemølle
  • 200 g græskarkerner, blended fint
  • 200 g solsikkekerner, hele
  • 200 g sesamfrø, blended fint
  • 10 æg
  • 3 dl koldpresset olivenolie
  • 2-3 tsk salt efter eget ønske
  • 3-4 tsk tørret basilikum
Eller hvad med denne opskrift ;)
    * 300 g mandler blended til mel
    * 300 g græskarkerne
    * 200 g solsikkekerne blended til mel
    * 200 g hørfrø blended så de ikke er hele
    * 200 g sesam også blended
    * 3 - 3 1/2 dl olivenolie
    * 8 æg
    * 2 tsk tørret oregano
    * 2 tsk stødt koriander
    * salt efter eget valg

- Bland alle ingredienserne sammen i en skål. Beklæd en rugbrødsform med bagepapir og pres dejen ned i den. Bag i ca. 90 min. v/ 150 grader. Brødet er bedst at skære koldt.

FIF: Undlad evt. krydderier for en mere neutral smag

fredag den 18. maj 2012

OPSKRIFTER - Frokost

En lækker Gulerodsboller med dyrekød fra slagteren kun konserveret med salt og lækker kulmulemousse. Kulmulen, der er røget, er smuldret i Den Bedste Mayonaisse ever (røget rogn er også lækkert eller tun på dåse)

torsdag den 17. maj 2012

OPSKRIFTER - Gulerodsboller (Detox)


Gulerodsboller

• 1 kg skræl fra gulerødder (lav saft i saftpresser og brug "affaldet", hvis du river dem på rivejern, så brug mindre vand ;)

• 100 g Hørfrø (malet til mel i en blender eller kaffemølle)
• 100 g Majsmel
• 80 g Boghvedemel
• 2 dl Olivenolie
• 3 Æg
• Vand (spæd til, så dejen er fugtig og lækker at forme)
• Smag evt. til med spidskommen, stødt Koriander eller Nigellafrø for ønsket smag eller andre ønsker :)

Mal hørfrø, pres gulerødderne eller riv dem, bland det og de resterende ingredienser i en mellem stor skål og form til boller.
Bag bollerne ved 220 grader i ca. 15 min.

Pålæg fra slagteren uden sukker og E- numre, men salt som konserveringsmiddel eller sødt med mandelpuré, tahin, Peanutbutter mv. Mmmm!

Jeg flader bollerne lidt ned, så der er mindre brød at bide over for Simon og Kamille.

OPSKRIFTER - Gulerods- grøntsagssaft


Safter

Du kan bruge alle de forskellige grøntsager, du kan lide - gulerødder, pastinak og rødbede er milde i smagen. Mix dem eller keep it simple! I stedet for at smide det tøre stads ud, så brug det i boller og brød! Når børnene deltager, så ser de, hvad det er de drikker og spiser og så smager det pludselig ok :)

Hvis du lever DETOX og drikker smoothies, så brug saften i stedet for rismælk/havremælk.



Jeg oplevede, at Simon ikke kunne lide gulerodssaft første gang, jeg lavede det - jeg havde lavet det aftenen før og bagt boller af skrællet. Han syntes det smagte underligt. Et par dage efter var han med til at lave det, og så drak han en hel kop! :-D

onsdag den 16. maj 2012

OPSKRIFTER - Den Bedste Mayonnaise ever!

Mayonnaise


* 3 æggeblommer
* 2 1/2 dl mandelolie
* Citron
* Peber

Pisk blommerne, gerne i en blender og tilsæt langsomt olien i en tynd stråle. Smag til med lime/citron og peber

Sundhedstip:
Fantatisk afrundet smag og så er det ligefrem vildt sundt! Mandelolie hjælper på fordøjelsen, virker nedsættende på forhøjet kolesterol, giver huden fugt og er kendt for sin effekt på inflammation (betændelsestilstande i kroppen) og på muskelsmerter. Mandler indeholder desuden et højt indhold af kalium, magnesium, E-vitamin og er rige på fibre og proteiner og mætter derfor fint som mellemmåltid.

tirsdag den 15. maj 2012

GODNAT

Går du i seng, når du er træt?
I vores travle hverdag kan vi nogle gange være så optaget af at producere og at nå, at vi ikke husker at lytte til vores krop. Desuden kan vaner (Jamen jeg plejer først at gå i seng kl. 22.30), opdragelse og samfundets kultur påvirke os til at gå fra at lytte til kroppen. Fx på jobbet spiser vi fx kl. 9.30, kl. 11.30 og 15.00, og ikke når vi mærker sult. -Vaner er ok og nogle gange perfekte, hvis de er gode og sunde, men vi skal også gerne kende vores krops signaler og respektere dem. <3 Det er jo trods alt på grund af kroppen, at vi kan gå, spise, sove, producere, nå, LEVE ;)

Hmm så sidder jeg oppe kl. 22.30 selvom jeg oplevede at være træt allerede 20.30. Ja jeg kunne sagtens være gået i seng dér, børnene sov, opvasken var taget, oprydning ok, manden til klubturnering i Triathlonklubben.. Men det er også spændende lige at have startet en blog :-D 


Hov.. Jeg skal da også lige forberede morgenmaden - Og så GODNAT

MORGEN - Sulten?

Når du vågner om morgen skal du gerne føle sult, din mave skal være flad, altså ikke oppustet, og du skal føle dig veludhvilet. Hvis ikke, så kan det tænkes, at du har spist for meget dagen før, at du har spist noget, din mave og tarm ikke bryder sig om, eller du har sovet for lidt i et for varm rum :)

Vi kan være så vant til at proppe maven, fordi vi har lært, at det er en følelse af at have det godt, eller at det er hyggeligt, fx lørdagsslik, at vi kan være blevet så vant til at have ondt i maven, oppustet mave mv. om morgenen at det føles helt naturligt..

Jeg kan til tider opleve, at jeg kan komme til at spise for meget om aftenen.. Det skyldes ofte, hvis jeg ikke har spist regelmæssigt i løbet af dagen, så jeg bare er monstersulten om aftenen, eller fordi jeg har spist foran computeren eller mens jeg har lavet noget andet. Så bliver jeg slet ikke tilfreds, og finder straks noget mere at spise (jeg er en, der har brug for at nyde og smage min mad for at blive mæt :). Hvis jeg først overskrider min mæthedsgrænse, ja så kører det bare derud af - Og pyha... SÅ er jeg også mæt.. 

OPSKRIFTER - Pandekager

* 4 dl rismælk
* 3 dl Rismel
* 1/2 dl havregryn (finthakket i foodprocesser)
* 3 æg
* 1/2 tsk Kardemomme
* Smør ell. Kokosolie til stegning
Pandekagerne er ikke 100% DETOX, da der er rismel og rismælk i, men 100% fuldkorn og sundt alternativ, uden gluten og mælkeprodukter ;)

Pisk ingredienserne sammen og lav papirstynde pandekager til marmelade sødet med drue- ell. æble, eller smør dem med Mandelsmør eller Peanut butter.. Mmmm

Eller lav dem en smule tykke til fyld lavet af hakket kyllinge- ell. oksekød, et hvidløg skåret i tynde skiver, en finthakket rød peber, små buketter broccoli, lidt frosne majs og ærter, 1 dåse hakkede tomater og lidt vand og krydr evt. med finthakket frisk chili, paprika og spidskommen eller lav selv din variant ;)



                                                                                      Opskriften uden havregryn er udviklet af mine                                
                                                                      børns kære dagplejer Ulla Husted. Er hun ikke fantastisk!

GODMORGEN

Begynd gerne dagen med et glas vand med citron eller en teskefuld økologisk æblecidereddike - det virker basisk i kroppen og sætter gang i udrensningen.