sundvej.blogspot.com

tirsdag den 19. juni 2012

PLANLÆGNINGSTAVLE - Perfekt til overblik

En planlægningstavle er perfekt for mig til at holde fokus i en travl hverdag. 

I forhold til madplan sætter jeg mig ned hver torsdag/fredag og laver en madplan over hele ugen. Den indeholder alt fra morgenmad, mellemmåltid, snack etc. Det kan godt tage tid, men jeg synes, det er givet godt ud i stedet for hver anden dag at stresse over, hvad vi nu skal spise. Desuden tilfører jeg kort, hvor jeg kan finde opskrifterne og evt. hvor lang tids forberedelse, så jeg & Kasper kommer i gang tids nok ;0)
Derefter skriver jeg en indkøbsliste, der dækker hele ugen. kun frisk fisk er det eneste, vi skal købe de dage, vi skal have fisk. Og så er det ellers ud at handle ind!! Det synes jeg godt kan tage sin tid, da vi ofte skal i flere forskellige butikker, men generelt er tiden lagt godt ud til et fyldt køleskab og styr på madsituationen :)

Jeg synes også, at det er en god idé at have en ugeplan over sin motion, ligesom at have en vægkalender til familiens sociale arrangementer. 
I min motionsplan er lagt helt skemaagtigt ind, hvad tid og hvilken form for motion, jeg vil dyrke. Jeg ændrer sommetider i den, hvis jeg er blevet inspireret eller hvis jeg har opdaget, at der er noget, der fungerer bedre for mig. - Planen lyder nogenlunde sådan her;  hver dag, 5.00 Meditation & MorgenYoga - mandag & torsdag Yoga på hold. Resten af ugens dage kl. 20.00 Meditation & GodnatYoga.  Onsdag & lørdag kl. 19.00 Styrketræning til Birgitte Nymann. - Jeg er samtidig fleksibel og sød ved mig selv, så hvis der kommer andre spændende planer, tillader jeg mig selv at springe over. Det føler jeg kun, at jeg kan gøre, netop fordi jeg dyrker regelmæssig motion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar