Hvornår føler man selvværd? Er selvværd en følelse, man fødes med, opdrages til at have eller som vokser med livet? Jeg tror ens forældre kan påvirke ens selvfølelse i en negativ eller i en positiv retning, men at man derefter selv kan tage ansvar for at få den til at vokse.
Selvværd handler for mig om, at man føler og ved med sin intelligente hjerne og dybt dybt inde i si sjæl, at man er god nok, og at man er noget værd, også selvom man kommer til at lave en lille fejl. At man er vild med sig selv, fordi man fx synes, at man tacklede en situation flot, at man kan lide sine forskellige egenskaber og anerkender sig selv og elsker at være sig selv, sin krop og sit sind.
Hmm. Det lyder da også nemt! Men nogen vil nok sige, at det faktisk kan være temmelig svært at holde af sig selv og synes, at man er ok. En af grundene til det, tænker jeg at vi med alle de internationale medier kan blive indoktrineret med, hvordan man skal se ud, reagere, sove, spise, grine af mv. Noget som er acceptabelt i én kultur kan være uacceptabelt i en anden. Derfor synes jeg, at vi skal tænke på, at det er ikke altid samfundet, medierne mv, der har ret, kun fordi de siger det.
Men hvordan får man så mere selvværd, hvis det er det, man stiler efter!? Først skal man lære sig selv at kende. Det kan man gøre ved at begynde at lytte til sig selv - Læg mærke til, hvad der foregår af forskellige "stemmer" (altså dine egne indlærte rettesnore) i hovedet i forskellige situationer. Hvornår roser du dig selv? Hvornår skælder du dig selv ud? Er der flere stemmer samtidig og er de modstridende? Dette vil fortælle dig noget om, hvilke fordomme du har overfor dig selv og andre, hvad du synes er ok, godt, skidt, ja alt! De er dine små "hjælpere" til at fungere i hverdagen og i det sociale liv. Hvis man ikke føler, at man har så meget selvværd, kan det skyldes, at disse "hjælpere" ikke hjælper dig, men mere er negative indlærte vaner. Læg også mærke til, når du er helt alene eller ikke laver noget (fx i bussen, i en kø) hvad du tænker. Dette vil give dig muligheden for at være kritisk over, om det er sådan du har lyst til at tænke om dig selv og om andre.
Når du begynder at blive mere bevidst om, hvad der foregår inden i dig, mener jeg, at man også bevidst kan begynde at vælge. At være fri til at vælge, hvordan man vil tænke om sig selv, om omverdenen, hvad man tænker at omverdenen tænker om én, ja for det er jo ikke sikkert, man har ret, og derfor er det dit valg nu, hvad du vil tænke.
Kloge mennesker siger, bl.a. Einstein, at det man føler og tænker er det, der er virkelighed, at stof dannes af tanker! Så er det vel bare at gå i gang med at sige til stemmen, der siger "åh du er altså også så glemsom" - "ja det kan godt være du siger det, men jeg er ikke enig. Fra nu af vil jeg være god til at huske.. Ja jeg er faktisk god til at huske. Gud, hvor er jeg god til at huske. Mmm, jeg er faktisk ok.." Ja en lille kærlig samtale med sig selv er vel altid på sin plads ;))
Men husk på! Kæmp ikke imod dine negative følelser eller de tanker, du ikke synes er gode for dig. Kamp avler kamp og vil resultere i, at det bliver sværere for dig. Der kan komme vredesfølelser og man kan blive skuffet over, at man bare ikke kan finde ud af det. men det er ikke det, vi ønsker. Vi ønsker, at vi skal holde mere af os selv og mærke vores selvværd. Derfor! Vær god ved dig selv. bær over med dig selv, hvis det ikke lige lykkes eller virker uoverskueligt. Et menneske skal ikke dømmes for sine fejl, men lysten til at ændre dem :) Og pointen er jo, at vi kommer til at holde mere af os selv - selvværd - og efter min mening er det, at holde af sig selv ALL ROUND på godt og på skidt!
Mærkeligt nok, så kan man tro så meget på en ting, at man VED, at det er virkeligt. Men hvis man så ser det fra et andet perspektiv længe nok, så kan ens tro på det ændre sig.
Bekræftelse: Jeg ved, at jeg er god nok. Jeg gør mit bedste hver dag. Jeg giver mig selv lov til at være mig med alle de fejl, jeg har og med alle de fantastiske egenskaber, jeg har. Jeg udvikler mig hver dag til det bedre, og jeg elsker mit selv. Lige nu ved jeg, at jeg er god nok.
