sundvej.blogspot.com

mandag den 9. juli 2012

OPSKRIFTER - Lagkagebunde og Lagkage (Selvfølgelig sød uden sukker ;)



Lagkagebunde 2 stk.

* 60 gr kokosolie (gerne Cocosa uden smagen af kokos
* 135 g xylitol (birkesød) eller ren sukrin
* 4 æg
* 1 tsk vaniljepulver
* En meget lille knivspids havsalt
* Fintrevet skal af 1/2 appelsin eller 1 citron
*150 g quinoamel

Smør en rund form evt. en tærteform på ca. 25 cm i diameter med kokosolie og drys med lidt quinoamal og tænd ovnen på 170 grader.
Varm kokosolien til fingervarm.
Pisk æg og xylitol til en luftig masse i ca. 5 min. med en elpisker, og vend forsigtigt melet i ad 2 - 3 omgange. Vend herefter den smeltede kokosolie i dejen og hæld dejen i tærteformen.

Bag på en af de nederste ribber i ca. 30 min. ved 170 grader.
Lagkagebundene er færdige, når overfladen er brun og så fast, at den springer tilbage, hvis du trykker den let med fingeren. Hvis aftrykket bliver er de ikke færdige.

Lad lagkagebunden stå i 5 min. og samle sig, inden den vendes forsigtigt ud.
Del lagkagebunde i 2 ved at skære den midt over med en lang skarp kniv.

FIF: Prøv at erstatte 35 g quinoamel med ren økologisk kakaopulver - Så har du chokoladekagebunde.

Enkel og lækker Lagkage med 3 eller 4 lag!

* 2 portioner af ovenstående lagkagebunde (chokoladelagkagebunde), så der bliver 1 tyk til bunden og 3 alm. eller 4 alm. bunde
* Frugt til hvert lag - fx 1 lag banan, 1 lag kiwi, 1 lag banan og 1 lag jorbær øverst
* Dobbelt eller tredobbelt Kagecreme (se opskriften her på Sund Vej)

Skær alle frugterne i skiver og halver evt. jordbærene.

Smør bunden med et godt lag kagecreme, kom frugt på ved at starte med at lægge skiverne på udefra i en cirkel og indad.
Dæk frugtskiverne med kagecreme og put en lagkagebund oven på. Gentag med at smørebunden, lægge frugtskiverne på og dæk skiverne med kagecreme og afslut med en lagkagebund til du ikke har flere bunde.
Afslut toppen ved at smøre med kagecreme og lægge jordbær på.
Tilslut smøres siderne af lagkagen med kagecreme og lagkagen stilles på køl. 

FIF: Tag lagkagen ud 1/2 time før servering, så smager den bedst. Lav evt. lagkagen dagen før den skal bruges, da en lagkage har godt af at trække (lige som lasagne) og så sparer du selv tiden til at lave andet lækkert mad ;0)



Grundopskrift på lagkagebunde fra Oscar Umahro Cadogan "Køkkenrevolutionen for hele familien"http://www.umahro.dk/


Ingen kommentarer:

Send en kommentar