sundvej.blogspot.com

mandag den 28. maj 2012

MORGEN - lidt/meget om kost

Jeg tror, at det er vigtigt med både proteiner og kulhydrater til alle dagens hovedmåltid - morgenmaden, frokost og aftensmad. Fordelingen er 1/3 del proteiner og 2/3 del kulhydrater. Det skal gerne være langsomme kulhydrater som grøntsager, linser, bønner, frø, kerner og nødder. Proteinet kan komme fra ko, okse, lam, æg, fisk, kylling - ja alt, hvad der har haft en mor! ;) Når morgenmaden er sammensat således vil blodsukkerret, og derved humøret ligge stabilt hele dagen, og signaler om sult (ikke sukkertrang) og tørst vil være nemmere at høre resten af dagen - du giver din krop en perfekt start! 100 % fuldkornsprodukter som havregryn, grød af hirseflager, byg mv. er også sundt pga. fibre vitaminer etc., men det lille problem er, at korn indeholder meget mere kulhydrat (energi) pr. 100 g en grøntsager. Vores kroppe er ikke gearet til at få så meget kulhydrat, og det kan belaste kroppen. Vores kroppe er i princippet slet ikke beregnede til at spise kornprodukter og mælkeprodukter fra andre pattedyr. Det er kun 11.000 år siden vi blev agerbønner. Korn (100 % FULD), ris og quiñoa har dog rigtig mange gode egenskaber, og derfor mener jeg, at det i begrænsede mængder er sundt. Bare ikke hvis vi baserer vores mad på det, som man ofte gør i Danmark - det kan være en helt udfordring at lave mad uden korn, ris, mælk, kartofler og sukker! ;0)
Desuden er det essentielt at få sundt fedt til bl.a hjernen HVER DAG gerne 5 -6 spsk fuld. Dette bidrager desuden også til mæthedsfølelsen. Det er vigtigt at det er koldpressede olier eller mekanisk pressede (hvis det ikke står på flasken, så er det IKKE) og at det er 100 % fedt! Hvis der fx står 82 % fedt i varedeklarationen, så er de sidste 18 % fx vand. Det lyder ikke så slemt, men for at vand og olie kan blandes, skal der tilsættes en emulgator, så vandet bindes til olien, og dette behøver producenten ikke deklarere :( Det er desuden vigtigt at behandle olier med omhu. Bl.a. Hørfrø, tidselolie og rapsolie er meget ustabile olier (flerumættede) og har brug for at være på køl. Hvis en olie smager grimt, så er det oftest fordi den allerede er harsk/dårlig inden man køber den måske pga. forkert opbevaring. Husk olier til opvarmning er bl.a. olivenolie eller kokosolier, dog til max 160 grader.

Jeg sætter altid et æggebærer halvt fyldt med olie på morgenbordet til hver af os, så er vi sikre på at få vores olie. Desuden laver jeg tit morgenmaden aftenen før, mens jeg går og rydder op efter dagen, så er den klar de morgener, hvor der kan være lidt run på. Hvis jeg laver en god portion, så er der også til aftensmaden, så vi bare kan hygge os og lege efter arbejde <3

onsdag den 23. maj 2012

OPSKRIFTER - Stenalderbrød - Rugbrød u. mel (Detox)

Stenalderbrød x 2 opskrifter

  • 200 g mandler, blended til mel
  • 200 g valnødder, blended til mel
  • 200 g hørfrø kerner kørt i blener eller kaffemølle
  • 200 g græskarkerner, blended fint
  • 200 g solsikkekerner, hele
  • 200 g sesamfrø, blended fint
  • 10 æg
  • 3 dl koldpresset olivenolie
  • 2-3 tsk salt efter eget ønske
  • 3-4 tsk tørret basilikum
Eller hvad med denne opskrift ;)
    * 300 g mandler blended til mel
    * 300 g græskarkerne
    * 200 g solsikkekerne blended til mel
    * 200 g hørfrø blended så de ikke er hele
    * 200 g sesam også blended
    * 3 - 3 1/2 dl olivenolie
    * 8 æg
    * 2 tsk tørret oregano
    * 2 tsk stødt koriander
    * salt efter eget valg

- Bland alle ingredienserne sammen i en skål. Beklæd en rugbrødsform med bagepapir og pres dejen ned i den. Bag i ca. 90 min. v/ 150 grader. Brødet er bedst at skære koldt.

FIF: Undlad evt. krydderier for en mere neutral smag

fredag den 18. maj 2012

OPSKRIFTER - Frokost

En lækker Gulerodsboller med dyrekød fra slagteren kun konserveret med salt og lækker kulmulemousse. Kulmulen, der er røget, er smuldret i Den Bedste Mayonaisse ever (røget rogn er også lækkert eller tun på dåse)

torsdag den 17. maj 2012

OPSKRIFTER - Gulerodsboller (Detox)


Gulerodsboller

• 1 kg skræl fra gulerødder (lav saft i saftpresser og brug "affaldet", hvis du river dem på rivejern, så brug mindre vand ;)

• 100 g Hørfrø (malet til mel i en blender eller kaffemølle)
• 100 g Majsmel
• 80 g Boghvedemel
• 2 dl Olivenolie
• 3 Æg
• Vand (spæd til, så dejen er fugtig og lækker at forme)
• Smag evt. til med spidskommen, stødt Koriander eller Nigellafrø for ønsket smag eller andre ønsker :)

Mal hørfrø, pres gulerødderne eller riv dem, bland det og de resterende ingredienser i en mellem stor skål og form til boller.
Bag bollerne ved 220 grader i ca. 15 min.

Pålæg fra slagteren uden sukker og E- numre, men salt som konserveringsmiddel eller sødt med mandelpuré, tahin, Peanutbutter mv. Mmmm!

Jeg flader bollerne lidt ned, så der er mindre brød at bide over for Simon og Kamille.

OPSKRIFTER - Gulerods- grøntsagssaft


Safter

Du kan bruge alle de forskellige grøntsager, du kan lide - gulerødder, pastinak og rødbede er milde i smagen. Mix dem eller keep it simple! I stedet for at smide det tøre stads ud, så brug det i boller og brød! Når børnene deltager, så ser de, hvad det er de drikker og spiser og så smager det pludselig ok :)

Hvis du lever DETOX og drikker smoothies, så brug saften i stedet for rismælk/havremælk.



Jeg oplevede, at Simon ikke kunne lide gulerodssaft første gang, jeg lavede det - jeg havde lavet det aftenen før og bagt boller af skrællet. Han syntes det smagte underligt. Et par dage efter var han med til at lave det, og så drak han en hel kop! :-D

onsdag den 16. maj 2012

OPSKRIFTER - Den Bedste Mayonnaise ever!

Mayonnaise


* 3 æggeblommer
* 2 1/2 dl mandelolie
* Citron
* Peber

Pisk blommerne, gerne i en blender og tilsæt langsomt olien i en tynd stråle. Smag til med lime/citron og peber

Sundhedstip:
Fantatisk afrundet smag og så er det ligefrem vildt sundt! Mandelolie hjælper på fordøjelsen, virker nedsættende på forhøjet kolesterol, giver huden fugt og er kendt for sin effekt på inflammation (betændelsestilstande i kroppen) og på muskelsmerter. Mandler indeholder desuden et højt indhold af kalium, magnesium, E-vitamin og er rige på fibre og proteiner og mætter derfor fint som mellemmåltid.

tirsdag den 15. maj 2012

GODNAT

Går du i seng, når du er træt?
I vores travle hverdag kan vi nogle gange være så optaget af at producere og at nå, at vi ikke husker at lytte til vores krop. Desuden kan vaner (Jamen jeg plejer først at gå i seng kl. 22.30), opdragelse og samfundets kultur påvirke os til at gå fra at lytte til kroppen. Fx på jobbet spiser vi fx kl. 9.30, kl. 11.30 og 15.00, og ikke når vi mærker sult. -Vaner er ok og nogle gange perfekte, hvis de er gode og sunde, men vi skal også gerne kende vores krops signaler og respektere dem. <3 Det er jo trods alt på grund af kroppen, at vi kan gå, spise, sove, producere, nå, LEVE ;)

Hmm så sidder jeg oppe kl. 22.30 selvom jeg oplevede at være træt allerede 20.30. Ja jeg kunne sagtens være gået i seng dér, børnene sov, opvasken var taget, oprydning ok, manden til klubturnering i Triathlonklubben.. Men det er også spændende lige at have startet en blog :-D 


Hov.. Jeg skal da også lige forberede morgenmaden - Og så GODNAT

MORGEN - Sulten?

Når du vågner om morgen skal du gerne føle sult, din mave skal være flad, altså ikke oppustet, og du skal føle dig veludhvilet. Hvis ikke, så kan det tænkes, at du har spist for meget dagen før, at du har spist noget, din mave og tarm ikke bryder sig om, eller du har sovet for lidt i et for varm rum :)

Vi kan være så vant til at proppe maven, fordi vi har lært, at det er en følelse af at have det godt, eller at det er hyggeligt, fx lørdagsslik, at vi kan være blevet så vant til at have ondt i maven, oppustet mave mv. om morgenen at det føles helt naturligt..

Jeg kan til tider opleve, at jeg kan komme til at spise for meget om aftenen.. Det skyldes ofte, hvis jeg ikke har spist regelmæssigt i løbet af dagen, så jeg bare er monstersulten om aftenen, eller fordi jeg har spist foran computeren eller mens jeg har lavet noget andet. Så bliver jeg slet ikke tilfreds, og finder straks noget mere at spise (jeg er en, der har brug for at nyde og smage min mad for at blive mæt :). Hvis jeg først overskrider min mæthedsgrænse, ja så kører det bare derud af - Og pyha... SÅ er jeg også mæt.. 

OPSKRIFTER - Pandekager

* 4 dl rismælk
* 3 dl Rismel
* 1/2 dl havregryn (finthakket i foodprocesser)
* 3 æg
* 1/2 tsk Kardemomme
* Smør ell. Kokosolie til stegning
Pandekagerne er ikke 100% DETOX, da der er rismel og rismælk i, men 100% fuldkorn og sundt alternativ, uden gluten og mælkeprodukter ;)

Pisk ingredienserne sammen og lav papirstynde pandekager til marmelade sødet med drue- ell. æble, eller smør dem med Mandelsmør eller Peanut butter.. Mmmm

Eller lav dem en smule tykke til fyld lavet af hakket kyllinge- ell. oksekød, et hvidløg skåret i tynde skiver, en finthakket rød peber, små buketter broccoli, lidt frosne majs og ærter, 1 dåse hakkede tomater og lidt vand og krydr evt. med finthakket frisk chili, paprika og spidskommen eller lav selv din variant ;)



                                                                                      Opskriften uden havregryn er udviklet af mine                                
                                                                      børns kære dagplejer Ulla Husted. Er hun ikke fantastisk!

GODMORGEN

Begynd gerne dagen med et glas vand med citron eller en teskefuld økologisk æblecidereddike - det virker basisk i kroppen og sætter gang i udrensningen.