sundvej.blogspot.com

mandag den 7. januar 2013

OPSKRIFTER - Pizza m. bund af blomkål - Detox

Pizza m. bund af blomkål

  • 1 blomkål
  • 2 æg
  • 1 dåse hakkede tomater/tomat koncentrat
  • 1 skive ananas ca. 10 cm i i fine tern uden midterstykket
  • 4- 500 g. oksekød, økologisk
  • 1- 2 fed hvidløg
  • Salt, Peber, oregano, evt. karry
  • Fåre- eller gedeost (hård til at rive på jern)

Tænd ovnen og sæt den på 250 grader.

Skær blomkålshovedet ud i store stykker og kør sammen med æggene til en masse i foodprocesseren.

Hvis du bruger hakkede tomater på dåse, så blend, evt. i blenderen eller med en stavblender, tomat, hvidløg, oregano, salt og peber sammen til en sovs. Hvis du bruger tomatkoncentrat kan du presse hvidløgene i og blande krydderierne i.

Beklæd en bradepande med bagepapir. Jeg bruger genbrugeligt bagepapir som man også bruger til underlag til varm bolchemasse, da jeg har oplevet, at bunden kan sidde fast på papiret.

Pres dejen ud i et tyndt, men sammenhængende lag på en bagepapiret. Nogle gange har jeg oplevet at have bund til 1 1/2 pizza, men bunden skal hverken være for tyk eller tynd. Bag først bunden alene i ca. 12 - 15 min i ovnen ved 250 grader varmluft. Bunden er færdig, når den er har fået farve, gerne over det hele og kanten er gylden.

Smør herefter tomatsovsen eller koncentrat på i et  passende lag. Læg ananas i tern på hele pizzaen og fordel oksekødet på pizzaen. 

Riv evt. et tyndt lag ost over pizzaen og slut med at drysse karry ud over pizzaen. Den kan sagtens tåle at få et synligt, men afmålet lag :) 

Bag i ovenen på midterste rille ved 225 grader varmluft i ca. 20 min. Hvis der er væske ved Pizzaen, når den er færdig, kan du hælde det fra eller lade pizzaen stå lidt, inden du skærer den.

FIF: Variér grøntsager fx hakkede løg, rød peber i tern, sqush i tern mv. Du kan også vælge at lave pizzaen med hakket kyllingekød, det smager mums :)

Kys og Kærlighed

1 kommentar:

  1. Hvis man laver pizza med blomkålsbund, kan man så tilberede den i en pizzaovn eller er det for ekstreme varmegrader? Har en pizzaspade pizzaen ligger på (http://www.morso.dk/produkt/morso-pizzaspade) så at den har et fast underlag mens den bliver tilberedt :-)

    SvarSlet